tirsdag den 13. maj 2008
Forskellen på "den alm. mening" og de faglig begrundede opfattelser
"Den almindelige mening" ligger nok tæt op af det, jeg mødte op med i min første praktik i en børnehave. Her skulle der passes børn og så sad de nok ellers og talte lidt rundt om bordet. Jeg havde den opfattelse at pædagogikken foregik der, hvor de unge mennesker var autister eller udviklingshæmmede. Jeg blev en hel del klogere. Børnehaven er det sted, jeg har oplevet det faglige pædagogiske arbejde rigtig folde sig ud - og jeg har været vikar en del steder. Der ligger så mange pædagogiske overvejelser i det daglige arbejde i børnehaven og pædagogerne er på hele tiden. Fokus på det enkelte barn og dennes relationer og sociale færdigheder.
Medierne om Arto.dk
Som det gælder med alle emner/personer, ikke kun Arto.dk, sidder journalisterne med magten og mulighederne for at sætte fokus, negativ eller positiv, på netop det emne de ønsker. Det kan være svært, som almen person, at opnå egen neutral opfattelse af et emne, da ens holdning nemt bliver "farvet" af mediernes udlægning. De emner der tages op i pressen, omkring Arto.dk, handler meget om sex og pædofili og ueninghederne går på, hvis ansvar det er, at børnene bliver beskyttet mod dette, forældrenes eller ophavsmændene til Arto.dk.
torsdag den 1. maj 2008
Videre om Arto.dk
Jeg har nu læst en del artikler, bl.a. ”Kærlighed og venskab på Arto.dk”, ”Bag om Arto.dk – fra venskaber til mediepanik” og ”Arto.dk – hvorfor, hvordan og hvem” alle af Malene Charlotte Larsen og jeg har bevæget mig rundt på Arto.dk. Jeg må sige, det ikke umiddelbart gjorde mig til den store tilhænger, men jeg har et større indsigt i hvad Arto.dk bruges til af de unge.
Først skal det nævnes, at jeg har kigget lidt på Arto.dk sammen med min datter. Hun kunne bruge timer på siden, der er rigtig mange emner, klubber, musik osv. hun har interesse i. Aldersgrænsen giver jeg ikke en pind for. Når man opretter en bruger, anbefales det at unge under 12 ikke deltager. Men man kan jo skrive lige, hvad man har lyst til og dermed også gå ind på, hvad man har lyst til – hvad med ”God sex – få et bedre sexliv”, hvor opretteren af klubben har bestemt, at man skal være mindst 14 år for at blive medlem???
Min bekymring går bl.a. på de børn og unge der er usikre, de som måske ikke er ”smukke” og ”lækre”, Kærlighed og venskab på Arto.dk (p. 13), opnår de, på Arto.dk, den anerkendelse og positive bekræftelse, de har brug for til at udvikle deres selvværd, selvtillid og identitet. Får de blåstemplingen, som bl.a. opnås ved ”at blive omtalt i en anden brugers profiltekst” Kærlighed og venskab på Arto.dk (p. 12) – vel at mærke positivt omtalt. Et sted står der, at unge bare går op i at være sig selv – ”at være så ægte som muligt”, Arto.dk – hvorfor, hvordan og hvem (p. 166), at de unges identitet ikke er præget af rollespil. Jeg mener at Arto.dk er et rum, en arena, som enhver anden, hvor de unge påtager sig den rolle/identitet der kræves og forventes netop der. Jeg kan godt genkende eksemplerne på sprogbrugen på Arto.dk – den samme bliver brugt når mine børn benytter sms eller msn, men jeg kan også se den rolle de går ind i, når de kommunikerer med vennerne – den er tydelig, især hvis de er på msn og jeg samtidig syntes jeg skal tale med dem. Ofte bliver der sagt meget positive ting om netop den unge, der i forvejen er populær, udelukkende med det formål, selv at blive ”godkendt” – hvor ægte er det? Jeg kan ikke tro, at netop de 80 % af børn og unge som benytter Arto.dk, http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12503, har besluttet, at her i dette forum, skal det være ægte, her er vi os selv – ude af roller!
Først skal det nævnes, at jeg har kigget lidt på Arto.dk sammen med min datter. Hun kunne bruge timer på siden, der er rigtig mange emner, klubber, musik osv. hun har interesse i. Aldersgrænsen giver jeg ikke en pind for. Når man opretter en bruger, anbefales det at unge under 12 ikke deltager. Men man kan jo skrive lige, hvad man har lyst til og dermed også gå ind på, hvad man har lyst til – hvad med ”God sex – få et bedre sexliv”, hvor opretteren af klubben har bestemt, at man skal være mindst 14 år for at blive medlem???
Min bekymring går bl.a. på de børn og unge der er usikre, de som måske ikke er ”smukke” og ”lækre”, Kærlighed og venskab på Arto.dk (p. 13), opnår de, på Arto.dk, den anerkendelse og positive bekræftelse, de har brug for til at udvikle deres selvværd, selvtillid og identitet. Får de blåstemplingen, som bl.a. opnås ved ”at blive omtalt i en anden brugers profiltekst” Kærlighed og venskab på Arto.dk (p. 12) – vel at mærke positivt omtalt. Et sted står der, at unge bare går op i at være sig selv – ”at være så ægte som muligt”, Arto.dk – hvorfor, hvordan og hvem (p. 166), at de unges identitet ikke er præget af rollespil. Jeg mener at Arto.dk er et rum, en arena, som enhver anden, hvor de unge påtager sig den rolle/identitet der kræves og forventes netop der. Jeg kan godt genkende eksemplerne på sprogbrugen på Arto.dk – den samme bliver brugt når mine børn benytter sms eller msn, men jeg kan også se den rolle de går ind i, når de kommunikerer med vennerne – den er tydelig, især hvis de er på msn og jeg samtidig syntes jeg skal tale med dem. Ofte bliver der sagt meget positive ting om netop den unge, der i forvejen er populær, udelukkende med det formål, selv at blive ”godkendt” – hvor ægte er det? Jeg kan ikke tro, at netop de 80 % af børn og unge som benytter Arto.dk, http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12503, har besluttet, at her i dette forum, skal det være ægte, her er vi os selv – ude af roller!
onsdag den 30. april 2008
Arto.dk
Min for – forståelse for Arto.dk, kan ligge på et meget lille sted. Det er ikke noget jeg har brugt og mit kendskab til Arto.dk stammer fra medierne og min eksmand. Hjemme hos min eksmand er det forbudt at gå ind på Arto.dk, dette er forbundet med usikkerheden om hvem man reel chatter med og hvordan specielt unge piger udstiller sig på siden. Jeg har altid haft tillid til hans kendskab til Arto.dk og sammen med de ting der har været oppe i medierne, har det være betydende for, at jeg ikke har forsøgt at sætte mig mere ind i det. Mine børn har deres mobiltelefoner og de bruger msn til at kommunikere med deres kammerater. Er de til en fodbold- eller håndboldturnering kan der føjes flere kammerater til listen, men så er det nogen de har mødt og talt med og det syntes jeg faktisk er lidt trygt. Jeg ved det – en noget gammeldags holdning!
lørdag den 19. april 2008
"Mobile medier - mobile unge"
Referat af rapporten Mobile medier – mobile unge redigeret af Gitte Stald og Christian Østergaard Madsen.
Rapporten er udarbejdet i 2004 på baggrund af en undersøgelse blandt 15 – 24årige danskeres mobiltelefonbrug, i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile medier, mobile unge.
Rapporten ser nærmere på, hvordan mobile medier bidrager til og har indflydelse på vores interaktionsmønstre og den samfundsmæssige udvikling. Kurset havde to lag, et traditionelt teoretisk forløb, hvor undervisningen bestod af eksisterende teorier om bl.a. mobilitet og kommunikation samt et projektforløb, hvor underviserne og de studerende i fællesskab designede og udførte undersøgelsen.
Ønsket er, at kunne gennemføre tidsstudier med f.eks. 2 års mellemrum. Dette kan give optimal viden om, hvordan trends og mediebrug udvikler sig over tid.
Fem artikler i denne rapport er koncentrater af fund og konklusioner fra eksamensopgaver udarbejdet af de otte studerende, der har deltaget i dette projekt. Opgaverne vil efterfølgende blive bearbejdet til artikler, der samles med artikler af Gitte Stald og Christian Østergaard Madsen, til en antologi.
Identitet og stil i sms-beskeder af Christian Østergaard Madsen
Da mobiltelefonen var ved at blive udbredt, blev ejerne tillagt bestemte værdier og egenskaber, og det at skrive sms-beskeder blev tilskrevet bestemte grupper; børn og poptøser.
I dag, hvor næsten samtlige unge har mobiltelefon, hænger identitet og mobiltelefon snarere sammen med, hvilken telefon man har og hvordan man bruger den. Dette omfatter, hvordan man udtrykker sig, hvilken stil eller hvilke særtræk, der adskiller én sms fra andre og får afsenderen til at fremstå som et individ. Mange, specielt piger, kan se, hvem der har skrevet en bestemt sms og har følgende bud på de træk, der kan afsløre afsenderen:
- Begyndelse og afslutning – hvordan starter man en besked.
- Anvendes der forkortelser?
- Skriver man med store eller små bogstaver, og er sætninger grammatiske korrekte?
- Tegnsætning – antal punktummer og brugen af smileys.
- Bruges der fonetiske udtryk, som f.eks. Q og Z i ”Qnuz”?
- Anvendelse af kælenavn eller brug af indforståede koder.
De ældste respondenter vil gerne udtrykke sig korrekt i sms-beskeder. Dels for at gøre det nemmere for modtageren at læse beskeden og dels for at fremstå med autoritet og troværdighed.
Samtidig er der en tendens til, at man skifter stil afhængigt af, hvem man skriver til. Typisk vil slang udtryk ikke blive medtaget i en sms til forældrene, ligeledes er stilen mellem pige/pige anderledes end pige/dreng og omvendt. Dette er dog ikke unikt for sms mediet, de fleste varierer måden at tale på, alt efter hvem de taler med og hvor de befinder sig.
Om anvendelse af Smileys i sms beskeder.
Begrænsningen på 160 tegn en sms besked kan indeholde, har vist sig at være både en fordel og en ulempe. En ulempe da det simpelthen sætter sin begrænsning for, hvor meget information man kan overføre. Det er dog netop den begrænsning, bl.a. Usability guruen Jacob Nielsen mener, har været årsagen til mediets popularitet.
Sms beskeder har også sine begrænsninger når det gælder andre udtryksformer, end ord og tegn, f.eks. ansigtsudtryk, øjenkontakt og tonefald. At fornemme afsenderens humør eller følelser, kræver derfor at man kender afsenderen temmelig godt. Her kan smileys være en hjælp. Respondenterne i undersøgelsen giver smileys følgende egenskaber:
- Er med til at forhindre misforståelser, og fremmer den tiltænkte forståelse af et budskab.
- Gør det muligt at komme med humoristiske kommentarer og anvende ironi.
- Gør det nemmere at udtrykke sine følelser i en besked, og hjælper modtageren med at aflæse, hvilket humør man er i.
- Kan varme en eller kold sms besked lidt op, så den ikke lyder så hård.
- Skaber oplevelse af, at man kommer lidt tættere på den, man taler med.
Der er kun få eksempler på at respondenterne lyver overfor hinanden, og ingen eksempler på at brug af mobiltelefoner medfører, at man lyver mere end ellers. Ophavsmændene til denne rapport mener, det har været rart at beskæftige sig med målgruppens udtalelser om smileys og de positive effekter ved brugen deraf. Desuden er det bekræftende, at finde eksempler på unges mediebrug, ud fra ønsket om fællesskab og nærhed, når man tænker på den kritik, der ofte rettes mod nye elektroniske medier og i særdeleshed, de unges brug heraf.
Tillid og Risiko af Gitte Stald
Diskussionen og tillid og risiko oplever vi generelt ved integration af digital teknologi på et samfundsmæssigt niveau og i vores daglige tilværelse. En række spørgsmål omkring mobiltelefonbrug er således diskuteret før. Spørgsmål om overvågning, kontrol og sikkerhed, om oplevelse og tilstedeværelse, om misbrug af mediet/teknologien og om mediets dominans i forhold til ikke-medieret interaktion.
Erfaringer, antagelser, følelser, holdninger.
På trods af den offentlige, politiske og pædagogiske debat omkring brug af mobiltelefon, er det overraskende lidt spørgsmålet om risiko og tillid, optager deltagerne i undersøgelsen.
Den efterfølgende tematiske opdeling er baseret på de emner, der er kommet frem i interviewene og de afspejler således det, der optager brugere i målgruppen, som det udtrykkes gennem deres erfaringer, antagelser og holdninger.
Tillid til mobilen – helt konkret.
Tilliden går både på den konkrete beskyttelse, muligheden for at tilkalde hjælp og den symbolske betydning, det Ling kalder for rekvisit-betydningen, den emotionelle støtte som er lige så vigtig, måske vigtigere end den konkrete, hvor man kan tilkalde hjælp. Et udbredt eksempel, er det at bruge mobiltelefonen, det vil sige oppe ved øret, som signal til omverden – potentiel truende personer, om at man er i kontakt med andre.
Overvågning
Overvågning er et emne, der optager både politikere, forskere og medier en del, men som før omtalt, ikke deltagerne i denne undersøgelse.
Privat overvågning, kontrol, eftercheck.
Mobilkameraet kan bruges til fastholdelse af situationer, dokumentation på godt og ondt. Dog ser det ud til, at der er opstillet klare etiske og moralske rammer for, hvordan man opfører sig i et tillidsforhold. Dog ser det ud til, at mistilliden til f.eks. en kæreste, kan få den enkelte til at opføre sig forkert og overskride privatlivets grænser. Her muliggør mobilen en kontrol. Det gør den også i den forstand, at man altid kan få fat i hinanden – man er aldrig alene/sig selv. Man kan sige, at for at få sikkerhed og tryghed, må man acceptere en vis grad af kontrol og monitorering.
Tillid, indhold og risiko.
I modsætning til en sms besked, kan en telefonopringning ikke vises, kopieres, ændres eller sendes videre. Telefonsamtalen er flygtig.
PROBLEMER OG POTENTIALER/SAMFUND, BORGER, BRUGER.
Mobilen som stemmeseddel og Dankort.
Adspurgt om f.eks. at gøre brug af mobilen ved folketingsvalg, altså stemme via sms, svarer respondenterne, at det ville være for let. Et folketingsvalg er en alvorlig ting, der ikke bør kunne afgøres ved sms-stemmer, ligeledes ligger der en tradition bag, som folk godt kan lide. At bruge mobilen som Dankort, kunne være interessant, hvis sikkerheden er i orden, de fleste vil dog foretrække internettet til betaling.
Demokratiske problemer og potentialer.
Yderligere overvejelser i forbindelse med brug af mobiltelefonen ved f.eks. folketingsvalg, går på at det vil være for nemt bare at stemme og ikke sætte sig ind i politikken bag. I forbindelse med andre valg, er der bekymring om, hvorvidt de der svarer er repræsentativt udvalgt og stemmer på et ordentligt grundlag.
En dansk politichef har omtalt muligheden af, at borgere ved hjælp af mobilkameraet registrerer ulovlige handlinger og personer, der opfører sig mærkeligt, truende eller ulovligt og videregiver disse informationer til politiet. Tilsvarende kan man komme til, at levere data om egne og andres aktivitet via mobilens log. Det kan diskuteres, om det er af betydning, og i hvor høj grad det vil realiseres, men den selvfølgelighed hvormed mobilen indgår i alle mulige situationer taget i betragtning, er det sandsynligt, at disse muligheder lige så stille også tages i anvendelse.
Daglig kompetence, samfundsmæssig indflydelse, tillid til platforme.
Teknologi-indsigt, teknologi-anvendelse og indflydelse. Forestillingen om at man i fremtidens samfund, skal være trænet teknologibruger men indsigt i teknologiens funktioner og virkninger, for at få indflydelse, kan være bekymrende men også interessant. Folk der forstår teknologien og kan være med til at udvikle nye softwares, vil få stor indflydelse i samfundet.
ANDRE RISIKO-FAKTORER
Mobning
Overvågning via mobilen bliver også brugt til mobning. Dette omfatter alt fra drillerier med, hvilken mobil man har, til gennemførte, nogle gange, kollektive kampagner mod enkelte personer. Det kan nævnes, at mobning kun omtales som et problem blandt børn, det finder sikkert også sted bland voksne, men dette opfattes muligvis som et tabu.
Smart and fast-mobs.
Mobiltelefonen kan spille en stor rolle, positiv og negativ, i f.eks. bandeopgør, i akut opståede konflikter mellem forskellige grupperinger, krisesituationer, hvor bekendte af de forulykkede, overfaldne eller kriseramte, kan være hurtigere på stedet end politi og ambulance. Der sker en sildestimeagtig effekt, der får alle til at bevæge sig med et minimum af information, i samme retning og i samme stemning.
Stråle- og andre farer.
De adspurgte unge i undersøgelsen, har en smule kendskab til, den mulige strålefare, brug af mobiltelefon kan medfører. De holder dog en personlig distance til problemet, der gør det muligt at forsætte den ubekymrede brug af mobilen.
PERSPEKTIVERING
Mobiltelefonen giver brugeren på den ene side mere udbredt frihed, såvel til at kunne frigøre sig for begrænsninger i tid og rum, men også i forhold til den personlige udfoldelsesgrad. På den anden side åbner mobilen, såvel mellem individer som mellem samfund og individ, mulighed for overvågning, kontrol og ”forfølgelse”. Spørgsmålene omkring risiko og tillid hænger sammen med disse to grundlæggende muligheder. Undersøgelsen giver udtryk for, at de unge, 11-13årige, er de mest ubekymrede i forhold til risiko og tillid, måske fordi de er vokset op med brug af mobiltelefon og opfatter den som en hel naturlig del af hverdagen.
Med mobiltelefonen har vi fået mulighed for at komme i kontakt med andre hele tiden. Dette kan muligvis være med til at svække vores egen dømmekraft. I stedet for selv at tage stilling, ringer vi op, for at høre en andens mening. Ligeledes gør mobilen os i stand til, hvis vi ønsker det, at undgå social kontakt. Dette kan bl.a. ses blandt unge der hellere ringer på mobilen, i stedet for at ringe på døren.
Alt i alt er opmærksomheden omkring positive og negative sider ved tillid og risiko dog som nævnt ikke markant, så den samlede konklusion må være, at de unge i målgruppen generelt set har tillid til egen og andres brug af telefonen. Deltagerne i undersøgelsen opfatter først og fremmest mobilen som en positiv (for en del, uundværlig) redskab til kommunikation, kanal til information og kontakt, sikkerhed og positiv kontrol.
Rapporten er udarbejdet i 2004 på baggrund af en undersøgelse blandt 15 – 24årige danskeres mobiltelefonbrug, i forbindelse med et projekt på overbygningskurset Mobile medier, mobile unge.
Rapporten ser nærmere på, hvordan mobile medier bidrager til og har indflydelse på vores interaktionsmønstre og den samfundsmæssige udvikling. Kurset havde to lag, et traditionelt teoretisk forløb, hvor undervisningen bestod af eksisterende teorier om bl.a. mobilitet og kommunikation samt et projektforløb, hvor underviserne og de studerende i fællesskab designede og udførte undersøgelsen.
Ønsket er, at kunne gennemføre tidsstudier med f.eks. 2 års mellemrum. Dette kan give optimal viden om, hvordan trends og mediebrug udvikler sig over tid.
Fem artikler i denne rapport er koncentrater af fund og konklusioner fra eksamensopgaver udarbejdet af de otte studerende, der har deltaget i dette projekt. Opgaverne vil efterfølgende blive bearbejdet til artikler, der samles med artikler af Gitte Stald og Christian Østergaard Madsen, til en antologi.
Identitet og stil i sms-beskeder af Christian Østergaard Madsen
Da mobiltelefonen var ved at blive udbredt, blev ejerne tillagt bestemte værdier og egenskaber, og det at skrive sms-beskeder blev tilskrevet bestemte grupper; børn og poptøser.
I dag, hvor næsten samtlige unge har mobiltelefon, hænger identitet og mobiltelefon snarere sammen med, hvilken telefon man har og hvordan man bruger den. Dette omfatter, hvordan man udtrykker sig, hvilken stil eller hvilke særtræk, der adskiller én sms fra andre og får afsenderen til at fremstå som et individ. Mange, specielt piger, kan se, hvem der har skrevet en bestemt sms og har følgende bud på de træk, der kan afsløre afsenderen:
- Begyndelse og afslutning – hvordan starter man en besked.
- Anvendes der forkortelser?
- Skriver man med store eller små bogstaver, og er sætninger grammatiske korrekte?
- Tegnsætning – antal punktummer og brugen af smileys.
- Bruges der fonetiske udtryk, som f.eks. Q og Z i ”Qnuz”?
- Anvendelse af kælenavn eller brug af indforståede koder.
De ældste respondenter vil gerne udtrykke sig korrekt i sms-beskeder. Dels for at gøre det nemmere for modtageren at læse beskeden og dels for at fremstå med autoritet og troværdighed.
Samtidig er der en tendens til, at man skifter stil afhængigt af, hvem man skriver til. Typisk vil slang udtryk ikke blive medtaget i en sms til forældrene, ligeledes er stilen mellem pige/pige anderledes end pige/dreng og omvendt. Dette er dog ikke unikt for sms mediet, de fleste varierer måden at tale på, alt efter hvem de taler med og hvor de befinder sig.
Om anvendelse af Smileys i sms beskeder.
Begrænsningen på 160 tegn en sms besked kan indeholde, har vist sig at være både en fordel og en ulempe. En ulempe da det simpelthen sætter sin begrænsning for, hvor meget information man kan overføre. Det er dog netop den begrænsning, bl.a. Usability guruen Jacob Nielsen mener, har været årsagen til mediets popularitet.
Sms beskeder har også sine begrænsninger når det gælder andre udtryksformer, end ord og tegn, f.eks. ansigtsudtryk, øjenkontakt og tonefald. At fornemme afsenderens humør eller følelser, kræver derfor at man kender afsenderen temmelig godt. Her kan smileys være en hjælp. Respondenterne i undersøgelsen giver smileys følgende egenskaber:
- Er med til at forhindre misforståelser, og fremmer den tiltænkte forståelse af et budskab.
- Gør det muligt at komme med humoristiske kommentarer og anvende ironi.
- Gør det nemmere at udtrykke sine følelser i en besked, og hjælper modtageren med at aflæse, hvilket humør man er i.
- Kan varme en eller kold sms besked lidt op, så den ikke lyder så hård.
- Skaber oplevelse af, at man kommer lidt tættere på den, man taler med.
Der er kun få eksempler på at respondenterne lyver overfor hinanden, og ingen eksempler på at brug af mobiltelefoner medfører, at man lyver mere end ellers. Ophavsmændene til denne rapport mener, det har været rart at beskæftige sig med målgruppens udtalelser om smileys og de positive effekter ved brugen deraf. Desuden er det bekræftende, at finde eksempler på unges mediebrug, ud fra ønsket om fællesskab og nærhed, når man tænker på den kritik, der ofte rettes mod nye elektroniske medier og i særdeleshed, de unges brug heraf.
Tillid og Risiko af Gitte Stald
Diskussionen og tillid og risiko oplever vi generelt ved integration af digital teknologi på et samfundsmæssigt niveau og i vores daglige tilværelse. En række spørgsmål omkring mobiltelefonbrug er således diskuteret før. Spørgsmål om overvågning, kontrol og sikkerhed, om oplevelse og tilstedeværelse, om misbrug af mediet/teknologien og om mediets dominans i forhold til ikke-medieret interaktion.
Erfaringer, antagelser, følelser, holdninger.
På trods af den offentlige, politiske og pædagogiske debat omkring brug af mobiltelefon, er det overraskende lidt spørgsmålet om risiko og tillid, optager deltagerne i undersøgelsen.
Den efterfølgende tematiske opdeling er baseret på de emner, der er kommet frem i interviewene og de afspejler således det, der optager brugere i målgruppen, som det udtrykkes gennem deres erfaringer, antagelser og holdninger.
Tillid til mobilen – helt konkret.
Tilliden går både på den konkrete beskyttelse, muligheden for at tilkalde hjælp og den symbolske betydning, det Ling kalder for rekvisit-betydningen, den emotionelle støtte som er lige så vigtig, måske vigtigere end den konkrete, hvor man kan tilkalde hjælp. Et udbredt eksempel, er det at bruge mobiltelefonen, det vil sige oppe ved øret, som signal til omverden – potentiel truende personer, om at man er i kontakt med andre.
Overvågning
Overvågning er et emne, der optager både politikere, forskere og medier en del, men som før omtalt, ikke deltagerne i denne undersøgelse.
Privat overvågning, kontrol, eftercheck.
Mobilkameraet kan bruges til fastholdelse af situationer, dokumentation på godt og ondt. Dog ser det ud til, at der er opstillet klare etiske og moralske rammer for, hvordan man opfører sig i et tillidsforhold. Dog ser det ud til, at mistilliden til f.eks. en kæreste, kan få den enkelte til at opføre sig forkert og overskride privatlivets grænser. Her muliggør mobilen en kontrol. Det gør den også i den forstand, at man altid kan få fat i hinanden – man er aldrig alene/sig selv. Man kan sige, at for at få sikkerhed og tryghed, må man acceptere en vis grad af kontrol og monitorering.
Tillid, indhold og risiko.
I modsætning til en sms besked, kan en telefonopringning ikke vises, kopieres, ændres eller sendes videre. Telefonsamtalen er flygtig.
PROBLEMER OG POTENTIALER/SAMFUND, BORGER, BRUGER.
Mobilen som stemmeseddel og Dankort.
Adspurgt om f.eks. at gøre brug af mobilen ved folketingsvalg, altså stemme via sms, svarer respondenterne, at det ville være for let. Et folketingsvalg er en alvorlig ting, der ikke bør kunne afgøres ved sms-stemmer, ligeledes ligger der en tradition bag, som folk godt kan lide. At bruge mobilen som Dankort, kunne være interessant, hvis sikkerheden er i orden, de fleste vil dog foretrække internettet til betaling.
Demokratiske problemer og potentialer.
Yderligere overvejelser i forbindelse med brug af mobiltelefonen ved f.eks. folketingsvalg, går på at det vil være for nemt bare at stemme og ikke sætte sig ind i politikken bag. I forbindelse med andre valg, er der bekymring om, hvorvidt de der svarer er repræsentativt udvalgt og stemmer på et ordentligt grundlag.
En dansk politichef har omtalt muligheden af, at borgere ved hjælp af mobilkameraet registrerer ulovlige handlinger og personer, der opfører sig mærkeligt, truende eller ulovligt og videregiver disse informationer til politiet. Tilsvarende kan man komme til, at levere data om egne og andres aktivitet via mobilens log. Det kan diskuteres, om det er af betydning, og i hvor høj grad det vil realiseres, men den selvfølgelighed hvormed mobilen indgår i alle mulige situationer taget i betragtning, er det sandsynligt, at disse muligheder lige så stille også tages i anvendelse.
Daglig kompetence, samfundsmæssig indflydelse, tillid til platforme.
Teknologi-indsigt, teknologi-anvendelse og indflydelse. Forestillingen om at man i fremtidens samfund, skal være trænet teknologibruger men indsigt i teknologiens funktioner og virkninger, for at få indflydelse, kan være bekymrende men også interessant. Folk der forstår teknologien og kan være med til at udvikle nye softwares, vil få stor indflydelse i samfundet.
ANDRE RISIKO-FAKTORER
Mobning
Overvågning via mobilen bliver også brugt til mobning. Dette omfatter alt fra drillerier med, hvilken mobil man har, til gennemførte, nogle gange, kollektive kampagner mod enkelte personer. Det kan nævnes, at mobning kun omtales som et problem blandt børn, det finder sikkert også sted bland voksne, men dette opfattes muligvis som et tabu.
Smart and fast-mobs.
Mobiltelefonen kan spille en stor rolle, positiv og negativ, i f.eks. bandeopgør, i akut opståede konflikter mellem forskellige grupperinger, krisesituationer, hvor bekendte af de forulykkede, overfaldne eller kriseramte, kan være hurtigere på stedet end politi og ambulance. Der sker en sildestimeagtig effekt, der får alle til at bevæge sig med et minimum af information, i samme retning og i samme stemning.
Stråle- og andre farer.
De adspurgte unge i undersøgelsen, har en smule kendskab til, den mulige strålefare, brug af mobiltelefon kan medfører. De holder dog en personlig distance til problemet, der gør det muligt at forsætte den ubekymrede brug af mobilen.
PERSPEKTIVERING
Mobiltelefonen giver brugeren på den ene side mere udbredt frihed, såvel til at kunne frigøre sig for begrænsninger i tid og rum, men også i forhold til den personlige udfoldelsesgrad. På den anden side åbner mobilen, såvel mellem individer som mellem samfund og individ, mulighed for overvågning, kontrol og ”forfølgelse”. Spørgsmålene omkring risiko og tillid hænger sammen med disse to grundlæggende muligheder. Undersøgelsen giver udtryk for, at de unge, 11-13årige, er de mest ubekymrede i forhold til risiko og tillid, måske fordi de er vokset op med brug af mobiltelefon og opfatter den som en hel naturlig del af hverdagen.
Med mobiltelefonen har vi fået mulighed for at komme i kontakt med andre hele tiden. Dette kan muligvis være med til at svække vores egen dømmekraft. I stedet for selv at tage stilling, ringer vi op, for at høre en andens mening. Ligeledes gør mobilen os i stand til, hvis vi ønsker det, at undgå social kontakt. Dette kan bl.a. ses blandt unge der hellere ringer på mobilen, i stedet for at ringe på døren.
Alt i alt er opmærksomheden omkring positive og negative sider ved tillid og risiko dog som nævnt ikke markant, så den samlede konklusion må være, at de unge i målgruppen generelt set har tillid til egen og andres brug af telefonen. Deltagerne i undersøgelsen opfatter først og fremmest mobilen som en positiv (for en del, uundværlig) redskab til kommunikation, kanal til information og kontakt, sikkerhed og positiv kontrol.
mandag den 14. april 2008
"Simultane dialoger"
Resume af Simultane dialoger af Lektor Carsten Jessen
Artiklen tager sit udgangspunkt i børns stigende brug af bl.a. mobiltelefoner og heraf sms beskeder. Hvordan vi, forældre generationen, forbinder socialt samvær med fysisk tilstedeværelse i samme rum og hvordan vi opfatter de nye kommunikationsmedier som forstyrrende for dette samvær, også på vore børns vegne. Her er Carsten Jessen af en anden opfattelse. Han mener at børn i det senmoderne samfund, hvor der kræves omstilling og indlevelse i mange forskellige fysiske rum bl.a. hjem, skole og fritidsaktiviteter, har brug for disse kommunikationsmedier for at fastholde og udvikle socialt samvær.
At børn både laver lektier, ser fjernsyn, chatter, sender og modtager sms’er på én gang, skal ifølge Carsten Jessen ikke ses som forvirrende zapperi, men derimod børns evne til at have simultane processer i gang og deltage i simultane dialoger. Det kræver koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne, evner børn syntes at udvikle relativt ubesværet. Samtidig påpeger Carsten Jessen, at børn ikke mister evnen til at indgå i tætte sociale relationer.
Simultane dialoger er ikke noget nyt. Vi kender det fra bl.a. breve og telefoner, disse stiller dog sjældent krav til hurtige skift og deltagelse i flere sociale systemer samtidig. Men når det sker, føler vi os stressede, de fleste af os, vil gerne koncentrere os om én ting af gangen. Sådan som det praktiseres i undervisning, hvor det ikke er tilladt eleverne at have simultane dialoger i gang. Carsten Jessen mener, at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, som stiller krav om vores evne til at bryde med vaneforestillinger.
Artiklen tager sit udgangspunkt i børns stigende brug af bl.a. mobiltelefoner og heraf sms beskeder. Hvordan vi, forældre generationen, forbinder socialt samvær med fysisk tilstedeværelse i samme rum og hvordan vi opfatter de nye kommunikationsmedier som forstyrrende for dette samvær, også på vore børns vegne. Her er Carsten Jessen af en anden opfattelse. Han mener at børn i det senmoderne samfund, hvor der kræves omstilling og indlevelse i mange forskellige fysiske rum bl.a. hjem, skole og fritidsaktiviteter, har brug for disse kommunikationsmedier for at fastholde og udvikle socialt samvær.
At børn både laver lektier, ser fjernsyn, chatter, sender og modtager sms’er på én gang, skal ifølge Carsten Jessen ikke ses som forvirrende zapperi, men derimod børns evne til at have simultane processer i gang og deltage i simultane dialoger. Det kræver koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne, evner børn syntes at udvikle relativt ubesværet. Samtidig påpeger Carsten Jessen, at børn ikke mister evnen til at indgå i tætte sociale relationer.
Simultane dialoger er ikke noget nyt. Vi kender det fra bl.a. breve og telefoner, disse stiller dog sjældent krav til hurtige skift og deltagelse i flere sociale systemer samtidig. Men når det sker, føler vi os stressede, de fleste af os, vil gerne koncentrere os om én ting af gangen. Sådan som det praktiseres i undervisning, hvor det ikke er tilladt eleverne at have simultane dialoger i gang. Carsten Jessen mener, at uddannelsessystemet står overfor en udfordring, som stiller krav om vores evne til at bryde med vaneforestillinger.
"Livet udenfor hjemmet"
Resume af afsnittet Livet udenfor hjemmet i Emma Gads Takt og Tone.
Emma Gad beskriver, hvordan kulturlivet vokser i form af bl.a. restaurations- og teaterbesøg. Hvordan den ellers hjemlige traditionelle selskabelighed bliver erstattet af disse og for, i særdeleshed, de unges vedkommende danseaftener og café besøg.
Telefonen har set dagens lys og Emma Gad betegner den som et tyrannisk med dog uundværligt hjælpemiddel. Emma Gad påpeger vigtigheden af, at telefonen bliver benyttet med takt og tone. At der tages hensyn og vises høflighed. Hun omtaler endda, hvordan man med en lille hvid løgn, afslutter en samtale med en ”uafrystelig” person – men stadig på en høflig og venlig måde.
Til slut i afsnittet, kommer en påmindelse om, hvordan man gebærder sig, hvis man skal i teatret.
Emma Gad beskriver, hvordan kulturlivet vokser i form af bl.a. restaurations- og teaterbesøg. Hvordan den ellers hjemlige traditionelle selskabelighed bliver erstattet af disse og for, i særdeleshed, de unges vedkommende danseaftener og café besøg.
Telefonen har set dagens lys og Emma Gad betegner den som et tyrannisk med dog uundværligt hjælpemiddel. Emma Gad påpeger vigtigheden af, at telefonen bliver benyttet med takt og tone. At der tages hensyn og vises høflighed. Hun omtaler endda, hvordan man med en lille hvid løgn, afslutter en samtale med en ”uafrystelig” person – men stadig på en høflig og venlig måde.
Til slut i afsnittet, kommer en påmindelse om, hvordan man gebærder sig, hvis man skal i teatret.
Abonner på:
Opslag (Atom)
